Som nævnt under priser – eftersom tryksager kan være meget forskellige specielt mht hvad de fylder, så giver det desværre ikke stor praktisk mening at tale om antal stk. men det skal man jo alligevel, bl.a fordi de jo skal trykkes .. pladsen på cafeer mv. er i de fleste tilfælde begrænset, ligesom pladsen i vore køretøjer og på vores lager. Tidligere opgav vi 5000 eksemplarer som et ‘korrekt’ oplag til en cafédistribution, incl. Københavns Kommunes Biblioteker og to caféomdelinger, som man vil se resulterer dette i et gennemsnit på 40 eks/sted (idet vi regner med ca. 100 cafeer og 25 biblioteker), og det vil i de fleste tilfælde også vise sig at være passende til en periode op til fire uger, for en størrelse a la postkort eller flyer A5 – af ‘gennemsnitlig’ interesse. For nye magasiner vil der – alt andet lige! – typisk kun være behov for ca. 3000 eksemplarer til cafeerne – der kan måske lægges 20 første gang, og evt. senere opfyldes med 10 – dette har vist sig gældende for en lang række af magasiner med forskellige målgrupper, ved denne type af distribution. Dog:
NAT&DAG udkom i 40.000 eksemplarer 10 gange årligt 1995-2001
Magasinet KBH udkom i 30.000 eksemplarer hver måned
GOLDEN DAYS – magasiner udkommer typisk i 20.000-25.000 eksemplarer
SKYMAP distribuerer vi 550.000 eksemplarer/år
Museer i Storkøbenhavn – folderen distribueres i 350.000 eksemplarer
Hvilket skal tjene til at vise, at interessen for materialet (naturligvis) er en voldsomt afgørende faktor; det forhold, at vi gentager en distribution igennem en periode, sikrer at der fyldes op når interessen (eller en hårdhændet oprydning) har taget sin del – ligesom gentagelsen også sikrer synlighed, og derved kendskab til materialet, hvad der over tid også har vist sig at øge interessen.
Moralen er, at vi bør drøfte størrelsen på det oplag vi aftager til distribution såvidt muligt inden beslutninger tages, samt at det ‘ideelle’ oplag for en førstegangs-udgivelse er en funktion af selve det fysiske omfang af materialet, idet det er afgørende for, hvor mange man lægger 1. gang, og derefter af den interesse der viser sig at være i den relevante periode.
Ikke altid faktorer der kan kendes på forhånd. Men så må man gætte.
Vi har på den anden side også set eksempler på flyers så tynde, at der kunne være 10.000 stk. i een enkelt lille kasse. Også i sådanne tilfælde spiller det ind, at volumen er en faktor ude på distributionsstederne: I sådanne tilfælde skal vi derfor have helst et par kasser eller tre, så stakkene ikke bliver for små og ‘forsvinder’ i bybilledet – men det vil jo så i eksemplet sige 20.000-30.000 stk. til en cafeomdeling ..
Det er således muligt at udtale sig om, hvor stort et oplag distributionen skal bruge til den første, evt. de første to omdelinger, men hvor meget der yderligere kan afsættes er i høj grad afhængigt af interessen for det pågældende materiale. Og går det godt, så er det jo bare at fylde på. Sålænge oplag og relevans findes.
Næst efter at have for lidt materiale, er det værste at have for meget. Unødigt store oplag giver uforholdsmæssigt meget ekstra logistik – og når materiale engang er blevet uaktuelt, er det ikke bare lige at køre på genbrugspladsen; vi benytter os kun af miljøcertificerede genbrugsvirksomheder, men affaldsbehandling er ikke gratis i dag, opbevaringsplads heller ikke. Ved større oplag kan vi af de ovennævnte grunde som udgangspunkt ikke tilbyde lagerplads (udover vore kendte behov til de bestilte ruter) (men vi kan formidle kontakt til nogen der kan).
Det samme gælder transport af større kvantiteter, paller og deslige: vores vognpark er særligt velegnet til distributionsopgaver i storbyen, hvor de kan parkere næsten overalt mv. Men laste store og/eller tunge ting kan de ikke.